NYHED: Udvidelse af Petanque
Purhus Idrætsforening har fået bevilliget 40.000 kr. af Randers Kommunes Udviklingspulje, til udvidelse af Petanque banerne i Gassum!
Petanque banerne ved aktivitetshuset i Gassum skal udvides, og laves handicapvenlige. Dette indebærer 4 nye baner der bliver lavet uden høj kant, således at banerne bliver tilgængelige for kørestolsbrugere, brugere af rollatorer m.m.
Udvidelsen er til stor glæde for Petanque holdet, som i skrivende stund har flere på venteliste til holdet, som bare venter på at det også bliver muligt for dem at komme ind på banerne. De ekstra baner kommer også til at spille en stor rolle når Petanque afholder stævner. Her må over 40 deltagere nemlig deles, om de nuværende 6 baner.
De første spadestik er allerede taget, og banerne forventes færdige i løbet af ugen.
Vi glæder os til at vise de nye baner frem.