Året 2012

Jeg har i min beretning valgt overvejende at fokusere på det positive – med den ånd kommer man faktisk ganske lang – både som menneske og forening.

Som et lille eks. på det med at have de positive briller på kan jeg fortælle en lille god historie.

Jeg har den ære at være hjælpetræner på et fodboldhold, som gennem efteråret har haft en del modgang vi har måttet arbejde med.

På vej hjem fra den sidste kamp blev jeg ringet op i bilen og måtte fortælle at vi spillede godt, men desværre tabte 13-1 – så lød det fra en af knægtene på bagsædet – ja ja, men vi vandt de sidste 3 minutter 1- 0 !!

Man skal huske på det positive !

Det har endnu engang været et travlt og begivenhedsrigt år i PIF – og her er nogle af de punkter som jeg vil berøre i min beretning:

  • Sportsgrenene
  • Aktiviteter
  • Bestyrelsens arbejde
  • Økonomi
  • Fysiske rammer
  • Sponsorer
  • Fremtiden

Sportsgrenene

Afdelingerne vil sikkert berette lidt om aktiviteterne, så jeg vil kun berette lidt overordnet.

Der har også i 2012 været et højt aktivitetsniveau i de fleste sportsgrene som PIF tilbyder:

Gymnastik – Træningshuset og Gassum

Fodbold – sammen med FSI i PFU05 samarbejde – Fårup, Asferg og Gassum

Bordtennis – Gassum

Badminton – Spentrup, Gassum og Asferg

Petanque – både uden- og indendørs – Gassum

Motion redskaber – Gassum

Floorball – Gassum

Dart – Gassum

Ganske flot af en forening ”ude på landet” !

 

Bestyrelsens arbejde

Året har været ganske spændende :

  • vi har fået lavet ny hjemmeside der gik i luften for ca. et år siden.
  • vi har arbejdet med af få lavet aftale omkring brugen af Gassum Kultur og Aktivitetshus
  • vi har skiftet kasserer – dejligt at Hans trådte til og tog pladsen
  • vi har arbejdet en del med økonomi
  • vi har arbejdet med opdatering af vedtægter

Økonomi

Hans vil gennemgå økonomien i foreningen. Purhus IF har en sund økonomi – vil laver et rundt nul i 2012, hvilket vi faktisk er rigtig godt tilfredse med i bestyrelsen.

Efter Hans’s præsentation vil jeg lige knytte et par kommentarer til årets resultat – og nogle af de ting vi har investeret i.

Fysiske rammer

Idrætsforeningen har to stadionanlæg – det er både en svaghed og en styrke. Mennesker er flokdyr – derfor er det en svaghed i, at man ikke samle alle aktiviteter et sted. Men det er også en styrke – vi har to byer med omkring liggende opland, hvor vi med to anlæg er ganske tæt på alle medlemmerne i foreningen. Vi skal være meget bevidste omkring dette – det er vigtigt for fællesskabsfølelsen i foreningen, at der er aktiviteter i det små samfund.

Med Kultur- og Aktivitetshuset i Gassum, som er kommet i drift hen midt på efteråret, har vi øget foreningens muligheder for at tilbyde flere idrætter. Det er meget glædeligt at kunne præsenterer to nye idrætstilbud – motionsmaskiner og floorball, som er startet.

Med gode faciliteterne er der muligheder – bordtennis har øget medlemsantallet med ca. 50% – FLOT

Træningshuset i Asferg bliver mere og mere booket op – der er rift om tiderne.

Med Etape 2 godt på vej bliver det et spændende år vi nu er startet på.

Jeg vil gerne anerkende det store frivillige arbejde som bestyrelserne Kultur- og Aktivitetshuset i Gassum og Træningshuset i Asferg ligger i få husene til at fungere.

Sponsorer

Det er yderst vigtigt, at vi har en god opbakning fra vores erhvervsliv i området. Deres opbakning er med til at gøre det lettere at få luft til at skabe aktiviteter – vi glæder os over samarbejdet og ser frem til fortsat godt samarbejde.

Aktiviteter

Børnediskotek – endnu engang en ualmindelig stor succes – når man kører hjem med ungerne bliver der snakket vældigt om at man bare glæder sig til næste års diskotek – flot initiativ !

Stjernefest – stor ros til folkene bag det var en rigtig god fest med en fantastisk stemning.

DGI´s Fodboldskole – nogle mennesker tager en uge sydpå eller søger solen på anden vis – men ikke de gæve gutter og gutinder der er med omkring fodboldskolen – nææææ nej, her kommer solen til dem og fodboldskolen. Også i 2012 var der rigtig fint vejr i uge 27 – og en stor tilmelding til skolen – flot gået igen !

Trænerlederfest – belønningen som træner / leder er jo det daglige arbejde – de små sjove og finurlige ting der sker i hverdagen. Men jeg nyder ganske meget at komme ud og bowle en times tid og derefter have nogle gode timer med hyggelig samvær og lidt godt at spise – der var en fantastisk stemning med ca. 50 personer på reposet her i Træningshuset.

Forårsopvisning i Purhus Hallen – er finalen på en god sæson som alle de aktive ser rigtig meget frem til. Der er en fantastisk foreningsstemning og jeg vil opfordre jer alle til at bakke op omkring dette flotte arrangement. Til info er det i år lørdag d. 16. marts – kom i god tid og mærk stemningen !

Frivilligheden

Vi er alt for få – vi mangler frivillige i foreningerne i hele landet – det er altid Tordenskjolds soldater – aldrig har vi været så få frivillige som i dag – der er aldrig nogen som gider hjælpe…………….

Det er simpelthen noget vås !!!!! – vi har aldrig været så mange frivillige som nu – der er masser af opgaver som bliver løst af frivillige – vores forening har aldrig været større end nu og der er gang i rigtig mange ting og rigtig mange frivillige.

Lad mig lige nævne:

Vores gymnastik afdeling har aldrig være større en nu – og frivilligheden viser sig på alle niveauer – hjælpetrænere, tante/onkler, instruktører og i organet.

Fodbold – set samlet i PFU og senior – er faktisk en rigtig stor afdeling, hvor der bydes ind med rigtig mange frivillige, hjælpetrænere, trænere, ledere, dommere og forældre på holdene.

I begge disse 2 afdelinger er der rigtig mange unge hjælpere, trænere og instruktører.

Træningshuset i Asferg og Aktivitetshuset i Gassum er bygget at frivillige.

Der har aldrig været så stor en andel af Danmarks befolkning som laver frivilligt arbejde som nu.

Frivilligheden blomstrer livligt i foreningerne. Det er vigtigt, at vi ikke graver os ned i den tro at der ikke er nogen som gider noget. Vores fundament ligger i frivilligheden !!!

Det er overhovedet ikke nogen selvfølgelighed, at der er frivillige. Der skal arbejdes hårdt med at tiltrække frivillige og vi skal tilbyde gode forhold til dem som vælger at yde frivilligt arbejde i vores forening.

Der er utrolig mange måder, hvorpå man er frivillig – det går lige fra at være den traditionelle træner / leder til at passe kiosk og klubhus, hjælpe som tante/onkel, være vagt ved børnediskoteket, kridte baner, planlægge arrangementer, være pedel i Træningshuset, hjælpe på messerne – og ja, jeg kunne blive ved med at nævne de mange jobs som frivillige i PIF varetager.

Tusinde tak for det – fortsæt det gode arbejde.

Fremtiden

Purhus IF breder sig længere og længere ud over det som tidligere var Purhus IF´s normale område – der er for ungdomsfodboldens vedkommende etableret udvidet samarbejde med FSI under PFU05 og der er en kæmpe søgning til vores gymnastikafdeling fra den nordlige del af Randers. Det er bestemt noget vi skal glæde os over og det vil styrke vores forening. Med tilgangen af nye medlemmer er det vigtigt, at vi i foreningen er bevidste omkring, hvilke krav vi stiller til vores medlemmer af foreningen. Foreningstanken bygger på, at vi alle hjælper til for at få tingene til at fungere – dette er vigtigt at vise alle nye medlemmer i foreningen.

Svært er det at spå om fremtiden – hvis jeg skal komme med nogle bud på, hvad Purhus IF skal arbejde med i fremtiden er det:

  • Rekruttering af frivillige på alle niveauer
  • Være bevidste om foreningens rolle i vores lokalsamfund
  • Arbejde benhårdt på, at vi har et samlet område under PIF – sammen kan vi alt – hver for sig er vi ikke meget !
  • PIF skal arbejde med at få flere børn til at dyrke idræt – vi kan arbejde på mere samarbejde med skolen
  • Vi skal have fokus på alle de gode historier – og huske at fortælle dem

Det er vigtigt at foreningen til stadighed kan tilbyde idrætter af kvalitet til et fornuftigt prisleje. Vi skal værne om vore økonomi – vi skal ikke puge penge sammen, men alle ved, at det giver ro at have en solid økonomi.

På den helt nære fremtid – ja, nærmest nutid, er det vigtigt, at der bliver langt kræfter i at få Etape 2 godt etableret og allerede nu arbejde på at få drift i huset via mange gode aktiviteter.

Purhus Idrætsforening har over de sidste år medvirket til at vi har og får nogle gode faciliteter i området – nu er det op til os alle at udnytte disse på bedste vis !

Til sidst vil jeg gerne sige tak til bestyrelsen for året der er gået.

Tak til Claus og Tommas som trådte til som suppleanter.

Tak til dem som har valgt at forlade bestyrelsen – specielt tak til Jette som har taget en stor tørn i bestyrelsen, først som kasserer og de sidste 2 år som bestyrelsesmedlem – og som kasserer back up.

Tak til alle jer aktive – uden jer ingen forening !

 

Med venlig hilsen

Formand – Purhus IF

Jens G. Larsen