Tumletroldene fortsætter frem til sommer

Tumletroldene fortsætter frem til sommer

Frem til og med uge 24 er der åbent for alle på gymnastikholdet, Tumletroldene, som er for børn i alderen 0-2 år. 

Hver tirsdag kl. 16:30-17:30 kan du få kvalitetstid med dit barn/barnebarn, hvor rammerne for leg og hygge er garanteret.

På holdet synger, leger, danser og hygger vi os på forhindringsbaner med mor og far eller bedsteforældre.

Vi glæder os til at se jer!

 

Instruktører:

  • Stefanie Petersen og Camilla Andersen
  • Kontakt Camilla Andersen på 22274459, hvis du har spørgsmål. Gerne på sms.

Praktisk info:

  • Tidspunkt: Tirsdage kl. 16:30-17:30
  • Sted: Træningshuset Asferg
  • Gratis deltagelse frem til sommer
  • Tilmelding er ikke nødvendig
Aktiv Onsdag i Gassum

Aktiv Onsdag i Gassum

Den 16. marts 2022 starter et nyt initiativ med Bente Nygaard i spidsen: Aktiv Onsdag i Kultur- og Aktivitetshuset i Gassum. Aktiv Onsdag er stolegymnastik til dig, der har onsdag formiddag til rådighed, og som har lyst til at motionere i fællesskab med andre. Træningen afsluttes med en hyggelig snak og en kop kaffe. Det er gratis at være med til den første træningsgang, hvor du kan se, om det er noget for dig.

Tidspunkt: 10.00-11.00
Sted: Kultur- og Aktivitetshuset i Gassum
Instruktør: Bente Nygaard, tlf. 29 65 90 91

Vi har stadig brug for et par ledige hænder

Vi har stadig brug for et par ledige hænder

Har du et par ledige timer torsdag d. 10. og/eller søndag d. 13. marts 2022? Og har du lyst til en hyggelig formiddag/eftermiddag i godt selskab?
Så mangler vi lige netop dig! Vi søger nemlig flere hænder, som kan hjælpe os med at opstille og nedtage messestande i Aarhus. Arbejdet kan udføres af alle fra 12 år og op.
 
Vi sørger for mad og drikke og ikke mindst rigtig godt selskab! 🤩
 

Kontakt Hans Mikkelstrup, hvis du har mulighed for at hjælpe: 23 80 76 56

 

Tag jeres ven, nabo eller en fremmed, du møder på gaden, med under armen! 🏆

 
Torsdag d. 10. marts (især fra kl. 15 og frem) skal der opstilles messestande
Søndag d. 13. marts fra ca. 17:30 skal standene tages ned igen, og her har vi også brug for din hjælp.
 
Hvorfor skal du hjælpe? 🤔
For at PIF kan fortsætte med at tilbyde sunde og sjove idrætsaktiviteter for alle aldersgrupper, til en attraktiv pris, har vi brug for netop din hjælp. Læs mere om selve arbejdsopgaverne her.
Månedens nyheder – februar

Månedens nyheder – februar

Kære medlemmer,

Vi håber, I nyder det dejlige forårsvejr. Her er nyhedsbrevet for februar, hvor I kan læse om årets generalforsamling, som fandt sted d. 28. februar.

De sidste corona restriktioner ophørte 1. februar og det kunne mærkes i både Asferg og Gassum. Flere er begyndt at træne i fitness igen, flere vender tilbage til holdtræningen og nu kan forældre igen hente deres børn inde i salen og være med til den sidste del af træningen.

I nyhedsbrevet kan du læse om:

  • Hverdagen er vendt tilbage
  • Generalforsamlingen 2022
  • Nyhed: Aktiv onsdag
  • Hjælp til messe i Aarhus
  • PIF søger

God læselyst.

Hent nyhedsbrevet som pdf ved at klikke her.

Nyhedsbrev Februar 2022
Børnehuset Svalereden 50 år

Børnehuset Svalereden 50 år

Der var liv og glade dage, da børnene fra Børnehuset Svalereden i Asferg trådte ind i Træningshuset på en ikke helt almindelig tirsdag. I dag kunne de nemlig fejre 50 års jubilæum for børnehuset. I Træningshuset havde de to medarbejdere sørget for at opsætte en masse flag både indvendigt og udvendigt. Børnene havde også selv flag med, og de blev viftet livligt i de små hænder – så livligt at et par enkelte flag skulle udskiftes undervejs. Efter ankomsten til Træningshuset skulle børn og pædagoger ind i Træningssalen, hvor Musik- og bevægelsespædagog Annette Møs stod klar med instrumenter og legetøj.
 

En dag fyldt med musik og leg

Musik- og bevægelsespædagog Annette Møs spillede musik og lavede sanglege med børnene hele formiddagen. Børnene skulle synge, danse og spille på trommer. Her prøvede de at spille så kraftigt, de kunne, hvorefter de skulle være helt stille, så de kunne mærke kroppens reaktion på lyd og stilhed. “Børn elsker at lære gennem bevægelse og lyde” fortæller Annette Møs, som også fortæller om en leg med dyrerytmer, hvor ordene deles op. Denne leg var børnene meget glade for, og man kunne høre koret i hele Træningshuset, når der blev sagt “Kro-ko-dil-le” og “E-le-fant”.

Annette Møs havde også gaver med fra hendes firma Tip Tap Tudse til Børnehuset Svalereden – nemlig flotte gulvtæpper til biler og heste, der kan sammensættes på forskellige måder. De skal nok blive et hit hos børnene i Svalereden.

Svalereden er på nuværende tidspunkt fyldt helt op, og det lover godt for fremtiden for både Asferg skole og medlemstallet i Purhus IF.

Stort tillykke med jubilæet og tak for en hyggelig dag.
 

Om Børnehuset Svalereden

Svalereden er en kombineret institution med 2 vuggestue-grupper og 1-2 børnehavegrupper. Når barnet har fået plads i vuggestuen, fortsætter barnet automatisk i børnehaven ved 3-års alderen. Vuggestuen og børnehaven ligger i hver sin ende af bygningen, men har et tæt samarbejde – især omkring barnets overgang fra vuggestue til børnehave. I Svalereden har de, udover de fysiske rammer i institutionen, også en kolonihave. Børnene er også meget aktive i Træningshuset, når de er til Idrætsdage, Idrætseftermiddage og Trivselsuger.

Læs mere om Svalereden her.