I Træningshuset er vi utrolig glade for, at Asferg er indstillet til Region Midtjyllands Landsbypris 2022.
Der skal lyde en stor tak og ros til alle de ildsjæle og frivillige, som har bidraget med at skabe mange af de gode tiltag, som beskrives i ansøgning til årets landsby 2022. Der skal desuden lyde en stor tak til Jens Peter Hansen for det flotte arbejde med ansøgningen. Læs ansøgningen her.
LAG Randers-Favrskov indstiller Asferg bl.a. med begrundelsen: Asferg er på rigtig mange måder en lysende stjerne på landdistriktshimlen i Randers Kommune. De er helt klar over, at det primært er dem selv, der skal sikre udvikling af lokalområdet, og de har formået at få gennemført tiltag, som kun få ville have haft fantasi til at forestille sig. Læs hele nyheden på Randers Kommunes hjemmeside
Har du et godt billede, som må bruges til en præsentation?